Historie

Historie

Suffolk er en engelsk fårerace, som er fremkommet ved krydsning mellem Nordfolk Hornet får og Southdown vædder.


Nordfolk Horn er stammor til racen Suffolk. Yderligere oplysninger kan ses på Nordfolk Horn. Siden er på engelsk.	Southdown er stamfar til racen Suffolk. Yderligere oplysninger kan ses på Southdown. Siden er på engelsk.

Racen har været anerkendt siden 1810. Følgende beskrivelse er fundet af Lisbeth Hansen i en bog fra 1902 af A. ppel.p

Sufffolk Fåret hører til de alleryngste af de engelske fåreracer, og det er først med og fra 1886, at det er udstillet som en særegen klasse ved det kongelige engelske Landbrugsselskabs Dyrskuer. Der er imidlertid arbejdet energisk på dets konsolidering.

Vedrørende racens historie, da er det fra begyndelsen at henføre til det hårdføre Nordfolk får med det sorte, hornede hoved. For at opnå tidlig modenhed og god kvalitet krydsede man Nordfolk fåret med Southdown væddere og tillige anvendtes Hampshire væddere for at give størrelse og vægt.

Der er mange lighedspunkter mellem Suffolk fåret og Hampshire fåret, således som også afbildning er
tydeligt viser, men Suffolk fåret er noget mindre, finere og slankere. Ansigt, ører og tildels lemmer er dækkede af meget mørke, næsten sorte hår. Man kan derfor også undertiden høre det nævnt som "blackfaced", men det må ikke forveksles med det egentlige "Blackfaced", det lille, hornede, skotske bjergfår.


Hampshire ikke at forveksle med Suffolk. Yderligere oplysninger kan ses på Hampshire Siden er på engelsk	Scottish Blackface ikke at forveksle med Suffolk. Yderlige oplysninger kan ses på Blackface Siden er på engelsk

Hvad uldudbredningen angår, da er nakken og partiet omkring ørerne ikke uldklædte, som det er hos de øvrige "downs" mere eller mindre er tilfældet. Suffolk fåret falder noget forskelligt ud i de forskellige egne. I de østlige distrikter har det beholdt mere af det gamle

Nordfolk fårs karakter, givende sig udtryk i det mørkere ansigt, i finere lemmer og den livlige bevægelse. Længere mod vest, hvor fårene har bedre ernæringsforhold, der er farven lysere, ligesom fårene er større og fedes lettere.

Kødet er af meget god kvalitet.

Det er allerede under omtalen af Cotswold fåret fremhævet, hvorledes man hyppigt i Suffolk fårehjordene anvender Cotswold væddere til krydsning. Det produkt, der hermed vindes, som resultat af denne enkelte krydsning mellem Cotswold væddere og Suffolk får, bliver større og tidligere udviklet end Suffolk fåret, og ligeledes bliver ulden længere.

I 1981 importeredes de første Suffolk til Danmark fra Norge, og i 1991 gik nogle avlere sammen om en fælles import af Suffolk får og væddere fra New Zealand, for herigennem at sikre racen nye blodlinier og egenskaber til det fremtidige avlsarbejde. Siden er der importeret både får og væddere fra England, Holland og Tyskland.

Suffolkracen er i dag udbredt over hele verden, og en betydelig produktion af slagtelam er baseret på Suffolk. I Storbritanien bliver der brugt Suffolk vædder i over 50% af slagtelamproduktionen. Dette at Suffolk er så udbredt på verdensplan, fortæller noget om Suffolks gode produktionsegenskaber, og evner til at tilpasse sig de forskellige produktionsforhold.

I Danmark er interessen for Suffolk stærkt stigende, både til renavl og krydsningsproduktion af slagtelam.

Top side