Som kommende fåreavler har du sikkert mange spørgsmål, og selvom nogle spørgsmål ikke har et entydigt svar, vil vi hér forsøge at give dig nogle gode overvejelser.
Vi anbefaler at starte med et begynderkursus hos Dansk Fåreavl eller en lokalforening for at få grundlæggende viden.
Formålet med at holde får: De fleste fårebesætninger er små, typisk 4-12 dyr. Start behersket som ny fåreavler. Gør op med dig selv og din familie, hvorfor I ønsker at holde får – det kan være græsning, oplevelse for børnene, uldproduktion, kød til fryseren, avl eller endda produktion af fåreost.
Familie-, hygge- eller hobbyfår: De fleste besætninger falder ind under hygge- og hobbykategori. Overvej fårenes omgængelighed, markernes kvalitet og dine præferencer ved valg af dyr. Vurder benenes stand, tænder, yveret (ved får), og vær opmærksom på sygdomshistorik og resistens mod parasitter.
Suffolk er Danmarks smukkeste får! Kridhvide med sorte hoveder og ben og lange let buede ører. Når en flok lam kommer løbende, ligner de næste små Dumbo elefanter med de lange ører, der flagrer i vinden.
Der er omkring 30 fåreracer i Danmark. Traditionelt opdeles får i kød-, uld- og malkefår, og valg afhænger af dine mål som fåreavler.
Fåreavlere er flinke folk, og de vil gerne svare på spørgsmål, så besøg nogle fåreavlere, tag til fåredag, som afholdes rundt om i landet, hvor der udstilles mange racer eller til dyrskue. Besøg en eller flere besætninger som har åben påskelørdag for besøgende, men vær forberedt på, at de fleste fåreavlere (naturligt nok) vil mene, at de har den bedste race.
Benyt foreningens ressourcer – hjemmeside, rådgivning fra bestyrelsen, deltagelse i kurser og møder.
Kontakt andre fåreavlere og lær af deres erfaringer, før du etablerer dig som fåreavler.
Vi ønsker dig held og lykke med et liv som fåreavler.
Bestyrelsen, Dansk Suffolk
Et godt råd, er at købe lam eller får i en større besætning, der har eksisteret en del år, så ejeren kender dyrene og har registreringer, der kan fortælle om fårenes afstamning, sundhedsproblemer, læmmeproblemer, slagtekvalitet, osv.
Besøg flere besætninger og tag evt. en mere erfaren fåreavler med.
Nogle fåreavlere er med i ”Fåreregistreringen” og har derfor ”papirer” på får og lams avlsværdital.
Vær opmærksom på sundhedsstatus (Maedi-fri og klovsygefri), og tjek dyrets almindelige helbred og udseende. Sørg for, at dokumentation som faktura, sundhedsdokument og øremærker er i orden.
Når dyrene kommer hjem, er det en god idé at isolere dem for at undgå sygdomsspredning. Overvej at tage en gødningsprøve og få checket den for orm ved dyrlægen. Registrér din besætning i CHR-registret og indberet alle hændelser som levende salg, flytning eller slagtning/død.
Er du nysgerrig omkring fårehold og eventuelle udfordringer med ulve, så kan du her læse forvaltningsplanen for ulv i Danmark.
Kødfårene er typisk tungere racer, hvor kødet sidder, som slagteriet gerne vil have det til at sidde, så skal man levere sine lam til slagteri, så skal man vælge i denne gruppe hvor Suffolk hører til. Lammene er ikke nødvendigvis store, idet man ved flere af racerne anbefaler at slagte lammene ved 20-22 kg slagtevægt eller ca. 50 kg levende vægt.
Uldfårene er i dag typisk de korthalede Til gruppen hører også får, der ikke er korthalede, men ulden anvendes til udendørs fritidstøj, lammeuld anvendes typisk til fineren strik.
Malkefår er der ikke ret mange af i Danmark – der er ikke tradition for små gårdmejerier der laver ost og slet ikke for fåreost. Der har tidligere været brugt Dorset i nogle malkebesætninger, men i dag bruges de importerede racer Østfrisiske Malkefår og de franske Lacaune.
