Spring til indhold

Historie om Suffolk

Vi skal tilbage til 80’erne. Dengang det hele var indavl og op til den dag i dag, hvor Suffolk i Danmark er i høj international klasse og bliver eksporteret i et bredt omfang

Suffolk i Danmark

I 1980 importerede Arne Jensen sammen med Jens Bak Lauridsen Suffolk – 4 får, 4 gimmere og 1 vædder.

De første dyr var indavlede og derfor ikke så store, men de havde nogle gener, som gav god grobund for den videre avl.
De første år solgte Arne og Jens kun væddere og opformerede et større antal får. Sidst i 80’erne begyndte de salg af Suffolkfår.

Nogen havde forsøgt at krydse andre racer med Suffolk, for der igennem at avle racerene Suffolk. Men som så mange andre fortrængningskrydsninger blev resultatet et meget uensartet dyr.

Poul Martin Dyrvig og Egon Vedel havde begge besætninger med Suffolk krydsninger. De havde ligesom så mange andre set Suffolk i udlandet, og så store muligheder for racen i Danmark, hvis der blev importeret dyr.
Aage Markussen skulle på rejse til New Zealand, han tilbød at købe nogle får dernede. På det tidspunkt var der lukket for alt import undtagen Finland og New Zealand. Der blev importeret 5 væddere og 7 får.
Poul Martin og Egon Vedel, samt andre gjorde et stort stykke arbejde, for at importen skulle lykkes. Dyrene fra New Zealand var meget større end dem der var her i forvejen. Resultatet blev en klar forbedring af racen. Der kom mange gode dyr i disse år.

1995 importerede Bent Hausted, Finn og Vinnie Larsen dyr fra England. Dyrene derfra var noget kraftigere, og mange mente, at sådan skulle en Suffolk se ud. Vestjyderne importerede 9 væddere fra Holland og 8 væddere året efter. Begge gange gav det dyr med mere fylde, bredere rygge og bedre køller.

1999 blev der importeret 8 væddere fra Tyskland.
Jan og Fia Liewes kom fra Holland, de købte en gård ved Viborg med kvæg. De startede med en suffolk besætning. Alle dyrene er fra Holland. De har siden importeret en del gange fra Holland.

I årene herefter er der insemineret får med sæd fra England og New Zealand, både for at få nyt blod, men også for at undgå risiko for import af sygdomme i forbindelse med køb af levende dyr.

I dag er dyrene i Danmark af høj international klasse. Der bliver i dag eksporteret i bred omfang.

Suffolk lam har en fantastisk god tilvækst ved adgang til godt foder og mange af lammene kan være slagteklare på under 4 måneder.

Suffolk - et internationalt tilbageblik

Suffolk er en engelsk fårerace, som er fremkommet ved krydsning mellem Nordfolk Hornet får og Southdown vædder.

Racen har været anerkendt siden 1810. Følgende beskrivelse er fundet af Lisbeth Hansen i en bog fra 1902 af A. ppel.p

Sufffolk Fåret hører til de alleryngste af de engelske fåreracer, og det er først med og fra 1886, at det er udstillet som en særegen klasse ved det kongelige engelske Landbrugsselskabs Dyrskuer. Der er imidlertid arbejdet energisk på dets konsolidering.

Vedrørende racens historie, da er det fra begyndelsen at henføre til det hårdføre Nordfolk får med det sorte, hornede hoved. For at opnå tidlig modenhed og god kvalitet krydsede man Nordfolk fåret med Southdown væddere og tillige anvendtes Hampshire væddere for at give størrelse og vægt.

Der er mange lighedspunkter mellem Suffolk fåret og Hampshire fåret, men Suffolk fåret er noget mindre, finere og slankere. Ansigt, ører og tildels lemmer er dækkede af meget mørke, næsten sorte hår. Man kan derfor også undertiden høre det nævnt som “blackfaced”, men det må ikke forveksles med det egentlige “Blackfaced”, det lille, hornede, skotske bjergfår.

Hvad uldudbredningen angår, da er nakken og partiet omkring ørerne ikke uldklædte, som det er hos de øvrige “downs” mere eller mindre er tilfældet. Suffolk fåret falder noget forskelligt ud i de forskellige egne. I de østlige distrikter har det beholdt mere af det gamle Nordfolk fårs karakter, givende sig udtryk i det mørkere ansigt, i finere lemmer og den livlige bevægelse. Længere mod vest, hvor fårene har bedre ernæringsforhold, der er farven lysere, ligesom fårene er større og fedes lettere.

Kødet er af meget god kvalitet.

Det er allerede under omtalen af Cotswold fåret fremhævet, hvorledes man hyppigt i Suffolk fårehjordene anvender Cotswold væddere til krydsning. Det produkt, der hermed vindes, som resultat af denne enkelte krydsning mellem Cotswold væddere og Suffolk får, bliver større og tidligere udviklet end Suffolk fåret, og ligeledes bliver ulden længere.

I 1981 importeredes de første Suffolk til Danmark fra Norge, og i 1991 gik nogle avlere sammen om en fælles import af Suffolk får og væddere fra New Zealand, for herigennem at sikre racen nye blodlinier og egenskaber til det fremtidige avlsarbejde. Siden er der importeret både får og væddere fra England, Holland og Tyskland.

Suffolkracen er i dag udbredt over hele verden, og en betydelig produktion af slagtelam er baseret på Suffolk. I Storbrittanien bliver der brugt Suffolk vædder i over 50% af slagtelamproduktionen. Dette at Suffolk er så udbredt på verdensplan, fortæller noget om Suffolks gode produktionsegenskaber, og evner til at tilpasse sig de forskellige produktionsforhold.

I Danmark er interessen for Suffolk stigende, både til renavl og krydsningsproduktion af slagtelam.

Bliv medlem af foreningen

Et fællesskab med afsæt i interessen for fåreavl i Danmark

Få et større indblik i Suffolk

Suffolk_Typebeskrivelse

Typebeskrivelse

Se typebeskrivelsen som anvendes af dyrskuedommere og kåringsdommere.

Suffolk_Avlsmål

Avlsmål

Vi lægger vægt på flere vigtige kendetegn, for at opretholde og forbedre racen, suffolk.

Suffolk_Overvejer_Du_At_Blive_Fåreavler

Overvejer du at blive fåreavler?

Som kommende fåreavler har du sikkert mange spørgsmål – få nogle af svarene her